Tobias Bartholdy
Partner i High Five
Om virksomheden:
HighFive er en virksomhed, der arbejder med at udvikle ledere og teams gennem praksisnær træning og målrettede forløb.
De tror på, at ægte forandring sker, når vi udfordrer vante mønstre og prøver noget nyt.
For os er et godt HighFive både en fysisk handling og en følelse af succes i fællesskab – en tydelig manifestation af, at vi sammen har opnået noget værdifuldt.
Vi udfordrer, motiverer og skaber de bedste rammer for high performance teams, der trives og skaber resultater i flow.
High Five – En visuel fortælling om samarbejde og energi
High Five havde et klart behov: De ønskede billeder, der ikke blot viste deres arbejde, men som kunne fortælle deres historie og vise kunderne, hvordan det føles at arbejde sammen med dem. Med fokus på deres unikke tilgang til teamwork og udvikling skulle billederne bruges til en ny hjemmeside og markedsføring. Målet var at skabe en visuel identitet, der fangede dynamikken mellem partnerne, deres kunder og teams.
Strategi og planlægning:
Inden den første fotografering afholdt Tobias og jeg et strategimøde, hvor jeg blev introduceret til High Fives arbejde, behov og mål. Med denne indsigt udviklede jeg idéer og et detaljeret moodboard, der sikrede, at vi fik præcis de billeder, der kunne bringe deres historie til live.
Fotografering over to dage:
- Dag 1: Jeg var med på en kursusdag i bakkerne, hvor jeg fangede øjeblikke af High Five i aktion med deres kunder. Her blev den autentiske energi og samarbejdsdynamik foreviget.
- Dag 2: Fokus var på udvikling og teamwork, hvor alle partnerne var samlet. Her skabte vi billeder, der illustrerer både professionalisme og det stærke samspil mellem dem.
Resultatet
High Five valgte en fuld brandingpakke, som inkluderede:
- 2 strategimøder for at sikre en målrettet og sammenhængende proces.
- 8 timers fotografering fordelt over to dage for maksimal variation.
- 60 redigerede billeder, der nu skaber en visuel rød tråd i deres markedsføring.
Den fulde brandingpakke gav High Five mulighed for at skabe en hjemmeside fyldt med autentiske billeder, der formidler glæden og forventningen ved at samarbejde med dem. Billederne gør det muligt for deres kunder allerede fra første klik at mærke, hvad der venter dem – en oplevelse af teamwork, udvikling og energi, der sætter High Five i en klasse for sig.
Pernille Burø
Enkle greb
Om virksomheden:
Enkle Greb er for dig, der oplever stress, uro, angst, depression eller kroniske smerter – og for dig, der ønsker at prioritere din egen trivsel højere.
Pernille Burø, uddannet psykomotorisk terapeut, kosmetolog og personlig træner, står bag Enkle Greb. Med en enkel og overskuelig tilgang lærer Pernille dig at forstå, hvordan nervesystem. Små greb kan skabe store forandringer i dit liv.
Pernille fungerer som din guide og vejviser, så du selv kan tage styringen og skabe den forandring, du drømmer om.
Pernilles rejse mod autentisk visuel storytelling
Pernille, psykomotorisk terapeut, personlig træner og velværeekspert, ønskede billeder, der kunne skabe en stærkere forbindelse til hendes kommende kunder. Hun havde brug for visuelt materiale, der tydeligt viste, hvordan hun arbejder – fra terapi og træning til hendes dedikation til velvære. Målet var at skabe en visuel fortælling, der afspejlede hendes professionelle passion og tiltrak de rigtige kunder.
For at fange mangfoldigheden i Pernilles arbejde, valgte vi forskellige lokationer og scenarier fordelt på to fotosessioner: én i efteråret og én om sommeren. Begge gange valgte Pernille min mellem brandingpakke, der inkluderede strategi, fotografering på to lokationer og en varieret billedbank.
Første fotosession (efterår):
- Strategimøde: Vi planlagde nøje dagen og inddrog statister for at skabe realistiske scenarier.
- Fotografering: 3 timers session fordelt på to lokationer – hendes klinik og haven omkring, samt en tur til Silkeborg-søen.
- Resultat: 20 billeder, der inkluderede portrætter, klinikbilleder og udendørs træning med et hold.
Anden fotosession (sommer):
- Strategimøde: Samme tilgang for at sikre en rød tråd i billederne.
- Fotografering: 3 timers session på to nye lokationer – klinikken med et nyt fokus og en skovtur med hendes træningshold.
- Resultat: 20 billeder, der udvidede hendes billedbank med friske perspektiver og udendørs energi.
Effekten
Pernille har nu en omfattende billedbank, der understøtter hendes markedsføring hele året. Billederne bruges flittigt på sociale medier, i foldere og på hendes hjemmeside – og de skaber en tydelig og autentisk forbindelse til hendes drømmekunder. Resultatet? En visuel fortælling, der får Pernilles passion og ekspertise til at stråle igennem, og som gør hendes nye hjemmeside til en stærk platform for hendes forretning.
Med billederne har Pernille fået en markant styrkelse af sin visuelle identitet, og hendes budskab står nu knivskarpt.
Karina Lund Stensbjerg
sig det med streger
Om virksomheden:
Karina Lund Stensbjerg står bag SIGDETMEDSTREGER, hvor hun bringer kreativitet og grafisk visualisering i spil for at gøre komplekse budskaber lette at forstå. Efter en mangeårig karriere inden for IT som generalist og koordinator har Karina fundet sin sande passion: at formidle ved hjælp af tusser og streger. Med SIGDETMEDSTREGER tilbyder Karina kurser i tegneteknik, hjælp til at visualisere IT-processer, støtte til undervisning på skoler og kreative virksomhedsevents.
Farvel til PowerPoint og velkommen til levende formidling, der styrker opmærksomhed, forståelse og samarbejde. Karinas streger skaber klarhed og forbindelse – og gør det sjovt at lære og formidle.
Karinas visuelle rejse – Fra idé til autentisk storytelling
Karina ønskede at vise bredden af sit arbejde og skabe en visuel fortælling, der både udstråler professionalisme, sjæl og autenticitet. Med sit helt eget sted til kurser var det det perfekte tidspunkt at få taget billeder, der ikke bare dokumenterede, men virkelig fremhævede hendes unikke arbejdsmetoder og passion.
Karinas vej til autentisk visuel storytelling
Strategien:
Under vores strategimøder blev vi enige om at dele fotograferingen op i to dele for at få mest muligt ud af processen og skabe billeder, der taler direkte til hendes kunder.
Første fotografering – En autentisk kursusdag:
Vi arrangerede en realistisk kursusdag i Karinas nye lokaler, hvor hun inviterede deltagere til at deltage i en smagsprøve på grafisk visualisering. Denne tilgang gjorde billederne autentiske og skabte en stærkere forbindelse mellem Karinas arbejde og hendes publikum. Med et naturligt setup kunne Karina slappe af og fokusere på sin undervisning, hvilket resulterede i levende billeder, der viser både processen og energien i hendes kurser.
Anden fotografering – Portrætter og storytelling:
Vi dedikerede den anden dag til at fange stemningsbilleder og portrætter af Karina i aktion. Med lokationer både i haven og på kontoret skabte vi billeder, der understøtter de historier, hun ønsker at fortælle på sin hjemmeside, LinkedIn og sociale medier. Her var fokus på at fremhæve hendes personlighed og den unikke værdi, hun bringer til sit arbejde.
Resultatet
Karina fik en skræddersyet pakke:
- 2. strategimøder for at sikre klare mål og en sammenhængende visuel historie.
- 8 timers fotografering fordelt over to dage.
- 35 redigerede billeder fyldt med personlighed, ægthed og historier, der skaber tiltrækning.
Billederne har givet Karina en stærk visuel identitet, som nu spiller en central rolle i hendes markedsføring. Med en kombination af autentiske kursusbilleder og stemningsfulde portrætter kan hun nu præsentere sit arbejde på en måde, der virkelig fanger hendes drømmekunder og understøtter hendes professionelle brand.